Hvad skal næste destination være, når vi skal afsted på vandretur igen? Dette er et spørgsmål som mange hvert år stiller sig selv og sine nærmeste. Og med et hav af valgmuligheder kan det være svært at tage et valg. I nedenstående er der beskrevet forslag til vandreture i 3 europæiske lande, som hver har meget at tilbyde.
Sverige
Med mere end 350 forskellige vandreruter rundt i det smukke svenske landskab, kan du være sikker på at finde noget til enhver smag her.
Her kunne en tur være Kungsleden som er en vildmarksoplevelse uden lige i det nordlige Sverige. Med en strækning på 430 km gennem storslået natur er der rig mulighed for at finde noget til dig.
En anden mulighed kunne være Jämtland-trekanten som er et oplagt sted at vandre, hvis man ikke har den store erfaring. Ruten er ca. 47 km lang og undervejs kan du stoppe ved fjeldstationer, hvor du kan nyde den smukke udsigt i Sverige.
Derudover har Sverige, Norge og Finland, modsat Danmark, allemandsret hvilket gør det muligt for enhver at færdes næsten overalt i den smukke natur.
Norge
Nordmændene elsker at vandre og bruger enhver anledning til at binde vandreskoene og komme afsted – og man forstår hvorfor. Med et land hvor der er varierede landskaber, smuk natur og hvor man har mulighed for at udfordre sin fysiske kunnen er Norge et oplagt valg.
Af vandre muligheder kan man ikke undgå at nævne Preikestolen, som er en oplevelse man aldrig glemmer. Med en tur hvor du stiger 350 meter, vil du efter fire timer komme op til toppen hvor der vil være den flotteste udsigt over Lysefjorden.
En anden oplagt mulighed vil være Besseggen i Jotunheimen, hvor der er mere end 400 km vandremuligheder. Her vil der være mulighed at komme op på Besseggens top, som strækker sig hele 1743 meter over havets overflade.
Østrig
I Østrig finder du noget for enhver! På trods af en beskeden størrelse ift. til de 2 førnævnte, finder du her et land hvor der er et unikt landskab. Med et utal af markeret vandrestier betyder det, at selv begyndere kan tage af sted uden at have en guide med. Her kan du være sikker på at finde noget til hele familien.
Et forslag til en vandretur i Østrig kunne være Salzkammergut som er placeret øst fra Salzburg. Her vil du på turen komme forbi flotte søer, gamle saltminer og høje bjergtoppe. Faktisk er Salzkammergut på UNESCO’s verdensarvsliste, hvilket er med til at understrege hvorfor du skal tage herned.
Bjergområdet ved Hohe Tauern vil også være et oplagt sted at tage på vandretur til. Med mere end 1200 km markerede vandrestier, smukke søer, gletsjere og højmoser kan du være sikker på at få en på oplevelsen.
Kom aldrig afsted uden den rette vandresko
Når du har fundet ud af hvad næste destination skal være, er det vigtigt anskaffe de helt rigtige vandresko. Der er intet værre end at komme tilbage efter første dag på vandreturen og være helt fyldt med vabler eller være så træt i benene at man ikke kan finde overskud til næste dag. Det er fødderne der mærker de forskelle der er i temperatur, terræn og antal af timer som man er aktiv i og derfor er vigtigheden af vandreskoen uundgåelig.