Sove i telt

3 steps til overnatning i det fri

Når du overnatter ude i det fri, er det som udgangspunkt at foretrække at sove i læ for vind og vejr. Det kan dog også ske, at du er typen, der foretrækker at ligge under åben himmel? Oplevelsen af at ligge ude i det fri under den åbne himmel kan være en helt fantastisk oplevelse. Dog kommer dette sandsynligvis helt an på, hvor i verden du befinder dig. Men som udgangspunkt vil de fleste udendørsentusiaster for det meste foretrække at overnatte i et telt, hvis vejrforholdene ikke tillader meget andet. På denne måde er du sikker på at undgå, at din nattesøvn bliver afbrudt af ubudne gæster såsom insekter og andet småkravl. Desuden findes der mange varianter, som er lette at have med i rygsækken, da de hverken fylder eller vejer særlig meget. På denne måde kan du også spare tid og penge på at finde et overnatningssted, når du er ude i vildmarken. Du kan gøre tingene i dit helt eget tempo, og der er ikke andre end dig selv, der bestemmer, hvornår det er tid til at slå lejr.

 

Et blødt underlag

Når først du har anskaffet dig det helt rette telt, så er næste skridt at sørge for, at du kan ligge blødt og komfortabelt. Du kan måske næsten gætte, hvad det drejer sig om – nemlig et godt liggeunderlag. Også disse fås i forskellige varianter, modeller og størrelser, alt efter præferencer. Du behøver desuden heller ikke gå ned på kvalitet, selvom du ønsker et liggeunderlag – der ligesom teltet – ikke skal hverken fylde eller veje særlig meget. Når du sørger for at investere i et godt underlag, så er du også med til at passe godt på din krop. Det er selvfølgelig vigtigt, at du kommer til at sove blødt og behageligt, men det er endnu vigtigere, at du passer på dig selv og din ryg. Dette gør du ved at anskaffe dig en god model, så du ikke skader din krop ved at ligge på et hårdt og meget ujævnt underlag ude i naturen.

 

Sov godt

Den tredje og sidste nødvendighed for en god nattesøvn ude i det fri er en god sovepose. Når du ligger i en sovepose, så sørger den for at holde dig varm. Der findes igen her flere forskellige modeller, alt efter hvor koldt et klima du skal overnatte i. Dermed findes der altså både sommer- og vintermodeller. Der findes masser af gode råd, når det handler om at finde den helt rette sovepose. Rådene lyder bl.a. på valg af materiale, så det passer til dine behov. Dernæst kommer valget af sæsontype, som også er nævnt ovenfor – altså hvilken model der passer til sæsonen og vejrforholdene. Endnu et godt råd er at sørge for, at længde og bredde passer til dig og din kropsform, så du får mest muligt ud af din sovepose. Det er nemlig ganske essentielt, at du får den helt korrekte størrelse. Når du har styr på alt dit grej, så er du mere end klar til en god nats søvn ude i naturen.