Belysning er et vigtigt element i indretningen – både i hjemmet, på kontoret og i offentlige bygninger. Det elektriske lys er afgørende for vores velvære og for vores måde at arbejde på. I hvert af hjemmets eller arbejdspladsens rum er det afgørende at vælge den rette belysning. Eksempelvis har vi brug for koncentreret og fokuseret belysning i køkkenet og på kontoret, mens vi i stuen gerne vil skabe en hyggelig atmosfære. Lyset skal tilpasses rummet og lys behovet. De helt rette lamper kan enten skabe koncentreret lys over arbejdsbordet eller bidrage til den hyggelige stemning juleaften i form af lyskæder og andet blid belysning. Når du vælger lamper er det derfor centralt først at kigge på rummet og derefter hvilket behov for lys du har. Læs meget mere om de forskellige belysningsmuligheder som f.eks hos designlite og vælg de løsninger der passer bedst til netop dit hjem eller kontor.
Designerlamper – PH, Arne Jacobsen, Verner Panton og mange flere
Foruden funktionel belysning er lamper også indretningselementer. Elementer som skal passe ind i din øvrige indretning og til dig personligt. Flere lamper er i dag så ikoniske og velkendte at de er et ”statement piece” i sig selv. Det er blandt andet tilfælde for mange af de store danske designeres lamper – som Poul Henningsen, Arne Jacobsen og Verner Panton. Med en designer lampe er du altid sikret stilsikkert og gennemtænkt design. De produceres i de allerbedste materialer og en designerlampe kan du derfor have hele livet igennem. Bliv inspireret til at indrette dig med de flotte lamper og oplev belysning i verdensklasse.
Louis Poulsen producerer – de engang revolutionerende – flerskærmslamper af Poul Henningsen. Virksomheden genopfinder på ny jævnligt de klassiske lamper med spændende farvekombinationer og materialer. Også Arne Jacobsens lampedesign står virksomheden for. Det danske interiørbrand &Tradition har genoptaget Verner Pantons ikoniske 70’er design med Flowerpot-lamperne.