Hvis du stopper de fleste mænd på gaden vil de fortælle dig, at de ikke følger med i tidens modetrends. Men hvis du kigger ind i deres garderobeskabe vil du alligevel se de revne jeans og 70’ernes strikketrøjer hænge side om side med de tidsløse klassikere, da størstedelen af de danske mænd – måske uden at vide det – følger tidens modetrends trofast. Ønsker du også at være med på moden, kan du herunder læse om 2018’s største trends for mænd:
-
Lodrette striber
De lodrette striber er officielt blevet herretøjs nye go-to mønster, da netop dette mønster indgår i stort set alle de bedste tøjmærkers forårskollektioner, såsom Calvin Kleins og Tommy Hilfiger. Det ses på både jakke, trøjer, kasketter og bukser, og er et mønster, der vil passe til langt de fleste mænd, da er et meget neutralt – men smart – mønster. For at undgå at striberne virker klodset, bør du særligt gå efter smalle linjer, som fungerer bedst på t-shirt eller kortærmet skjorter.
-
Dad-jeans
Sidste år gik alle piger med de såkaldte ”mom-jeans” – i år er det i stedet mændenes tur med dad-jeans, der er kendetegnet ved at have en løs pasform, let vask, uklar farve og folder ved anklerne. De er behagelige og ser afslappet ud, men i år for de dig også til at se super tjekket ud som en ægte fashionista.
-
Bukser med side-stribe
Bukser med en lang lodret stribe på hver side er en kæmpe trend i år for både piger og drenge, og kan både købes med et afslappet eller luksuriøst udtryk. I år var der både elegante versioner på Balmains catwalk, Prada viste dem med matchende toppe, mens Valentino brugte dem i deres sportskollektion. Hvis du ikke har linjer ned af dine ben i 2018, har du altså ikke fuldt helt med i en af årets mest fremtrædende trends.
-
Tern
Det ternede mønster oplever i øjeblikket en renæssance, da det har optrådt i flere af modehusenes nye kollektioner. Det er et meget klassisk og maskulint motiv, som klæder de fleste mænd, og som er utrolig let at style. Mønsteret passer særligt godt til skjorter, bukser og halstørklæder, og fungerer allerbedst, hvis resten af outfittet holdes nogenlunde neutralt. Hvis du ikke er vant til vilde mønstre, og er lidt bange for at prøve den trend, anbefaler vi at du starter i de meget neutrale og rolige farver, såsom sort, grå, brun og navy. Når det så er sagt, så findes der også mange super fede ternede stykker tøj med farver og store kontraster – så hvis du tør, synes vi helt sikkert du bør kaste dig ud i det!
Her fik du altså de 4 største tøjtrends til foråret 2018, som vil gøre dig til den mest velklædte mand på dit arbejde.