Vi har nok alle en fornemmelse af, hvor godt det er at kende en masse forskellige mennesker. Vi hører ting som at det ikke handler om hvem du er, men hvem du kender. Det er specielt sandt når man er på job-jagt: du kan have det vildeste CV, men hvis ingen sætter sig ned og kigger på det, så får du nok ikke et job. På den anden side kan du være selvlært indenfor et eller andet, og fordi du kender de rigtige mennesker, kan du blive inviteret til en jobsamtale med nogle gode anbefalinger i ryggen.

Det bedste af det hele er, at når ens sociale cirkel har nået en vis størrelse, så bliver det kun endnu nemmere at gøre et godt indtryk på andre mennesker. Det er nemlig altid nemt at komme i snak med venners venner, og du kan hjælpe stort set hvem som helst du snakker med. Når du kender en helt masse mennesker, så har du en virkeligt stor ressource af forskellige kompetencer. Alle du kender er gode til et eller andet. Så når du møder en ny person, kan du spørge ind til, hvad de har af udfordringer lige nu. Hvis de leder efter en ny bil, og du kender én der har styr på Bjarne Nielsen Biler, så kan du lave en introduktion og komme dem begge til gode. Med et stort netværk i baghånden, vil du næsten altid kunne finde en person du kender, som har kompetencer der er relevante for den problemstilling, dit nye bekendtskab står overfor. Derved kan du lave en introduktion, og gøre et godt indtryk på begge de personer, du sætter sammen.

Men hvad gør man, hvis ens netværk ikke er super stort endnu, eller man bare ikke er god til at snakke med helt nye mennesker? Jo, det er faktisk meget simpelt. Der er nemlig en række spørgsmål, som du kan bruge til at lære enhver person bedre at kende.

Spørgsmål om familie er eksempelvis altid velkomne. Folk kan godt lide at snakke om sig selv og deres nærmeste. Spørg dem hvor deres familie kommer fra, og hvad de laver. Spørg med stor nysgerrighed, og sørg for at lade dem tale færdig. Hvis de nævner nogle tunge emner, som en nylig skilsmisse eller lignende, så kan det være en idé at skifte emne, hvis du ikke allerede kender dem rigtigt godt. Spørgsmål om job og hobby er også rigtigt godt, da det giver mulighed for at folk kan fortælle noget om sig selv, og hvad de er passionerede omkring. Så er der også spørgsmål om kærlighedslivet: hvis de har en mand, kone eller kæreste, så spørg ind til hvordan de mødte hinanden og lignende. Er de single, så spørg hvad de er på jagt efter – måske du kan hjælpe! Sidst, men ikke mindst, så spørg ind til deres drømme. Find ud af hvor de gerne vil hen i livet, og hvad deres ambitioner er. Folk elsker at snakke om den slags, og det giver en varm følelse indeni, som de hurtigt vil associere med dig. Samtidig giver det dig mulighed for at se, om der er nogen måde du kan hjælpe dem på.

Previous articleDyrt Tøj med Små Priser på Mærkatet
Next articleSådan skaber du de bedste rammer for dit barn på børneværelset