Blomster

Fire planter du selv kan plante og vedligeholde

Foråret er i gang og det betyder, at din have nu er klar til at blive rodet op fra vinterens nedfald, og få plantet nye, smukke blomster og planter, så de står klar til sommerens havefester og hyggeaftener. Vi giver dig her 4 planter, du kan købe i din lokale planteskole, og som ikke kræver meget arbejdet og tid for at plante, men som kan give din have et smukt udtryk og gøre den klar til sommeren.

 

Nemme og smukke stauder

Stauder er praktiske, da de kan leve i næsten alt slags jord og kræver ikke meget vedligeholdelse. Stauder har mange blade, og er derfor gode, hvis du ønsker at dække et større område, uden at skulle plante alt for mange blomster. Inden du planter dem, skal du fjerne alt ukrudt, så jorden er helt fin, og efter et par sæsoner, kræver det ikke meget arbejdet at få blomsten til at springe ud, år efter år. Der er mange former for stauder, så tag en tur på planteskole og find lige den blomst, eller blomster, som du ønsker at pryde din have.

 

Blodribs

En af de nemmeste buske som du kan have i din have, er blodribs. Blodribs er en busk, som har smukke, mørkerøde blomster, og som blomster helt vildt omkring mart og april. Blodribs kan blive ret store med 3 meter i højden og næsten det samme i længden. Denne busk er derfor god, hvis du vil have lidt liv i haven, uden farverne skal overtage. Efter den er plantet holder den næsten sig selv, og den er derfor perfekt til dig, der gerne vil have lidt planter i haven, uden at skulle vedligeholde dem.

 

Klar til påske med Forsytia

Denne smukke blomst er meget kendt i de fleste haver grundet dens smukke, gule blomster. Planten begynder at springe ud omkring marts, hvis vejret er mildt, og farven står derfor perfekt til påske. Busken kan overleve i alt slags jord, men blomstre bedst ved masser af sol. Busken bliver omkring 2 til 3 meter bred og næsten det samme i længden. Hvis du synes busken bliver for stort, kan du helt roligt afskære den. Du kan eventuelt bruge de smukke grene som dekoration indenfor i en smuk vase, du også kan finde i din planteskole.

 

Tiltræk sommerfugle med sommerfuglebusken

Sommerfuglebusken ligner næsten syrener til forveksling, men findes i forskellige størrelser. Den almindelige blomst kan blive næsten op til 5 meter høj, men findes også i dværgstørrelser ned til 60 cm. Højde. Du kan plante den hele året rundt, bortset fra i vintermånederne når der er frost, og den står smukt med sine blade allerede fra juli og helt til september.