I ethvert omklædningsrum for mænd, vil du høre folk sukke over, hvor svære kvinder er at forstå. Man står der i en enorm mandehørm, og trækker på skuldrene over hvor uforudsigelige kvinderne er, og alle nikker genkendende til det. De fleste der står i sådan en situation har allerede opgivet at komme til at forstå det andet køn. De leder bare efter support: andre mænd der kan fortælle dem, at de ikke er blevet skøre, men at det er hele det andet køn der er rundt på gulvet.
Der er helt sikkert nogle overordnede forskelle på mænd og kvinder, og det er ofte nogen der skaber frustrationer. Men man kan faktisk godt gøre noget for bedre at komme til at forstå kvinder. Bare rolig: du behøver ikke at blive en kvinde, for at have en bedre forståelse af, hvad der foregår ind i deres hoveder. Men du er nødt til at være åben overfor, at andre mennesker kan ske at anskue verden på en måde, der er forskellig fra din egen. Det kræver altså en åben tilgang, hvor du ikke fordømmer. Du kan ikke forstå, hvis du ikke vil acceptere.
Så hvordan kan man komme til at forstå kvinder? Det kan godt være lidt op ad bakke, at forsøge at komme til dette, blot ved at snakke med dem. Det er nemlig ikke helt nemt at spotte forskellene i en samtale kønnene imellem, og det er som om begge parter forsøger at kompensere for at den anden er til stede. Tricket er i stedet at gå ud og købe nogle dameblade. De fleste dameblade er nemlig skrevet af kvinder for kvinder. Det er ikke ”meningen” at mænd skal læse dem, så derfor kan de skrive fuldstændigt ufiltreret fra det kvindelige perspektiv.
Samtidig er dameblade jo skrevet med det formål at få så mange læsere som muligt. Den bedste måde at få læsere på er, at skrive på en måde, som målgruppen kan relatere til. De mest populære dameblade vil derfor være dem, der mest overordnet får fat i den kvindelige essens. Hvis du ønsker at forstå en bestemt kvinde bedre – din kone for eksempel – så se hvad for nogle blade hun ynder at læse, og begynd at bladre i dem selv.
I starten vil det være svært ikke at rynke på næsen eller himle med øjnene. Indholdet i dameblade vil være meget forskelligt fra det, du normalt finder i et magasin til mænd. Men prøv at glemme fordommene og forventningerne, og bare bliv ved med at læse. Langsomt men sikkert vil du danne dig et indtryk af, hvad det er kvinder fokuserer på og hvordan de tænker. Det vil være svært at sætte ord på, men du vil rent faktisk begynde at udvide en intuition for, hvordan det andet køn tænker.