Langt de fleste af os føler at dagene er alt for korte, og at vi aldrig har energi nok til alle de ting, vi skal lave. Listerne med opgaver på arbejdet vokser og vokser, og det samme gør mængden af ting der skal ordnes i hjemmet. Det er en konstant kamp med tiden, og det får os til at føle os flade og uproduktive. Vi forsøger at ”lade op” igennem afslapning: ligegyldige film i fjernsynet, en lur hist og her når det kan lade sig gøre, og ved at trykke på ”Snooze” knappen et par gange hver morgen. Men det virker ikke: vi føler ikke at vi har mere energi. Derfor skælder vi os selv ud over, at spilde tiden, og føler os så endnu mere stressede.
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående scenarier, så har jeg noget godt nyt til dig. Nu ved du hvad der ikke virker: ”afslapning” igennem ligegyldigt tidsspilde. Det virker intuitivt som om, at det at lave ingenting, burde give os mere energi. Men det er bare ikke sådan vi mennesker virker. Det der derimod virker, lyder ikke særligt intuitivt til at starte med, men du bør give det en chance!
Den eneste rigtige måde, at få mere energi i hverdagen, er ved at lægge mere ind i din kalender. Det skal dog ikke være påtvunget arbejde eller ligegyldigt tidsspilde eller afslapning. Det skal i stedet være ting der gør dig glad. Tænk over hvornår du sidst havde et stort smil på læberne – hvad fremkaldte det? Måske brugte du tid med nogle gode venner. Måske var det da du sad nede ved en sø og fiskede. Uanset hvad det er, så skriv det ned, og beslut dig for at gøre det oftere.
Da jeg lavede ovenstående eksperiment, gik det op for mig, at jeg ofte smilede når jeg var ude at køre i min nye Renault Megane. Ikke turene til og fra arbejde – der var mine tanker typisk på alle de opgaver der lå foran mig den dag eller den næste. Men når jeg en gang imellem kørte rundt uden stress og jag, og bare virkelig kunne nyde følelsen af bilen der kører hen over landevejene. De stille vibrationer, og den afslappede fokus på alt hvad der foregik ude af bilruden. Det var som en moderne mands meditation: alle tanker forsvandt fra mit hoved, og jeg kunne bare slappe af i nuet. Den slags køreturer, sjældne som de var, resulterede altid i et stort smil på mine læber, og fornyet energi de næste mange dage.
Så jeg besluttede mig for at planlægge mere tid i min Renault. Jeg har nu timer sat af 3-4 gange om ugen i min kalender, til at køre rundt uden en specifik destination i tankerne. Målet er bare at komme ud og lade op.