Det kan snart ikke overraske nogen, at vi er i gang med at ødelægge vores planet. Det er efterhånden så udbredt og anerkendt et faktum, at alle har hørt om det. Der er selvfølgeligt nogle der påstår at det hele er én stor løgn, men det er simpelthen så ignorant et standpunkt, at det enten må være folk der lyver af økonomiske årsager, eller simpelthen ikke kan håndtere at høre sandheden.
Men uanset hvor forfærdeligt dårlige vi mennesker har været til at passe på planeten, så er det alligevel imponerende at se, hvor gode vi er til at stå sammen og begynde at gøre noget ved problemet. Der bliver lagt pres på virksomheder der forurener, og vi er begyndt at ændre på vores egne dårlige vaner. Vi sikrer at det ikke længere er i virksomhedernes økonomiske interesse at skade miljøet: hvis de prøver at spare penge ved at hælde olie i havet, så får de ikke nogen penge fra os, og taber derfor i sidste ende på den lille ”fidus”.
Det er smukt hvor meget vi som individer kan gøre for at forandre verden. Vi kan stemme med pengepungen, og inspirere andre til at ændre adfærd, ved at gå forrest og vise at det kan lade sig gøre. Men spørgsmålet er, om vi bør gå videre end det? Burde vi måske blande os i andre menneskers forbrug?
Det at jeg er begyndt at køre i en klima venlig Ford Focus har inspireret nogle af mine naboer til også at købe nyere biler. De vidste i forvejen godt, at det nok ville være sjovere at køre i en ny bil, end i deres gamle skrotbunke. Men at det også var bedre for miljøet, var ikke noget de var opmærksomme på, før jeg nævnte at det var en af mine store motiverende faktorer i at købe en ny bil. Så jeg gik forrest, og det inspirerede andre til at følge trop. Men det er ikke alle mine naboer, der har skiftet bilen ud, på den baggrund. Der er mindst 3 i mit nabolag der stadig har biler, som nærmest brænder hul i ozon-laget hver gang der tændes for motoren. Burde jeg gøre noget mere aktivt for at omvende dem? Sætte mig ned med dem, og forklare dem hvorfor jeg synes det de gør er forkert?
Måske er det bare fordi jeg ikke er glad for konfrontationer. Men jeg tror reelt ikke det er vejen frem. Ingen har lyst til at blive fortalt hvordan de skal opføre sig, og det er min erfaring, at folk går i baglås hvis man prøver. Samtidig er det noget der kræver utroligt meget energi af den, der forsøger at diktere den nye opførsel – det er en vej fyldt med frustrationer. Så jeg vil hellere spare den mentale energi, og bruge den på at forbedre den måde jeg selv lever på, og inspirere så mange som muligt til at gå samme vej.