Hånd træning

Oplever du problemer med du din hånd-øje koordination? Sådan træner du den

Hånd-øje koordination består af dine øjne og hænders evne til at samarbejde og udføre en aktivitet eller nå et mål. Det kunne for eksempel være at binde sko, tråde en nål eller gribe en bold. Det er en vigtig færdighed at have – vi begynder allerede at udvikle den som små børn og den er færdigudviklet som teenagere. Det er dog ikke alle, hvis hånd-øje koordination er lige god og nogen voksne oplever at have problemer med denne færdighed. Hver gang vi griber ud efter en ting, sker følgende: Øjnene ser genstanden, afstanden vurderes og armen/hånden rækkes ud efter og griber om den. Hvis man har dårlig hånd-øje koordination, er det dog ofte at denne handling ikke lykkedes – og det kan resultere i, at man ofte vælter glasset ved måltider, har svært ved at gribe og kaste en bold eller skrive bogstaverne lige. Især den med at kaste og gribe en bold, er vi nok flere, der kan nikke genkendende til.

Som voksen kan det være svært at træne denne færdighed – men det kan lade sig gøre! Der findes flere forskellige øvelser og ting, du kan gøre for at forbedre din hånd-øje koordination. Fælles for dem alle er dog, at du er villig til at arbejde for det – det kræver en god portion tålmodighed og viljestyrke, for det er ikke noget der kan opnås på en dag eller uge. Fordi vi har med en mere eller mindre ubevidst færdighed at gøre, kan det også være mentalt udmattende at forsøge at rette op på den. Det er de færreste, der tænker over det, når de for eksempel rækker ud efter noget – nu skal du pludselig til at gøre dig bevidst om ubevidste handlinger, og det kan godt kræve en del energi. Men fat mod! Selv om der i dette tilfælde ikke findes nogen nemme løsninger, findes der nogle konkrete ting, som er forholdsvist nemme at gå til.

 

Hav det sjovt

Det lyder måske som om, at det er en kedelig opgave at træne ens hånd-øje koordination. Men det behøver det ikke, at være! En svær opgave, ja – men svær er ikke nødvendigvis lig med kedelig. Sportsgrene såsom badminton og håndbold handler jo meget om, at man skal sigte og skyde/kaste en (fjer)bold – og gerne ramme præcist. Dart er også en god mulighed, fordi man her skal fokusere på ét sted på dartskiven, for at dine dartpile rammer rigtigt. I dart bruger man udtrykket ”sight line”, hvor et godt skud afhænger af ens evne til at placere dartskiven, dartpilen, ens albue, skulder og øje i den samme sigtelinje – her spiller hånd-øje koordinationen en meget stor rolle, og dart er derfor en rigtig god måde at træne dette på. Og hvis du ikke lige er den sportslige type, kan noget så simpelt som puslespil eller at kaste en bold frem og tilbage også være med til at forbedre din koordination.

 

Hvor lang tid ad gangen skal jeg træne?

At forbedre din koordination er som sagt en tålmodig affære – det kan tage flere måneder eller måske år, før du mærker . Men hvor lang tid skal hver ”træning” vare? Kort sagt, kan du blive ved til du ikke gider mere eller bliver træt. Der er ikke noget mål om, at du skal gribe bolden 10 gange i streg eller at du skal træne 1 time hver dag. Gør, hvad du finder behageligt og som passer til din fysiske form. Hvis bare du sørger for at træne nogenlunde regelmæssigt, vil din hånd-øje koordination langsomt blive forbedret.