Det er ikke alle danskere der er klar over, at der i dag er Energimærkning på boliger. Stort set alle boliger der sættes til salg i dag, skal have en energimærkning udfærdiget, og den kan du som køber får rigtigt meget ud af at læse. Det kan faktisk blive en ganske dyr fornøjelse ikke at læse den.
Energimærket er ikke bare et mærke, som dem man ser på køleskabe og andet elektronik. Det er derimod en mindre rapport, der indeholder en samlet vurdering af boligens energiforbrug og forslag til forbedringer, som kan sænke mængden af energi, der bruges af boligen. Begge dele er selvfølgeligt udfærdiget af en professionel, der ved hvad de taler om. Læs derfor altid energimærkningen nøje, før du køber en ny bolig: den indeholder en masse virkeligt relevant information.
Der er dog mange der påstår, at de er ligeglade med, hvad energimærket siger. Det er ret interessant, fordi det er en alt for almindelig reaktion. Der er typisk to meget forskellige boligkøbere, i vidt forskellige situationer, der ender ud i den samme fejlagtige konklusion. Den første boligkøber er personen, der har en lidt presset økonomi for tiden. Det er meget almindeligt for sådan en boligkøber at være rimeligt optimistisk omkring fremtiden: lige nu er økonomien ikke i top, men det bliver nok bedre. Derfor fortæller de sig selv, at de bør købe en bolig der har en lav købspris, og så skal de nok finde penge til de højere energiomkostninger senere hen.
Den anden type køber er den, der har godt med penge og en ret stabil indkomst, og derfor ikke føler de behøver bekymre sig om de løbende udgifter til el og varme. Der er penge nok nu, og der vil være penge nok fremover. Så hvorfor bekymre sig?
Begge konklusioner er dog både kortsigtede og forkerte. Enhver person vil nemlig opleve både gode og dårlige tider i løbet af sit liv, og det er ikke rigtigt til at forudsige, hvornår det sker. Du bør derfor tænke så langsigtet som muligt. Er din økonomi lidt presset nu, så betyder det ikke, at du bare kan ignorere energimærket: tværtimod, så bør du sikre dig, at du får så god en energimærkning for dine penge som muligt. Hellere købe en mindre bolig, med god energieffektivitet, end at sidde med en bolig du måske ikke har råd til at sidde i om 5 eller 10 år.
Hvis du har rigeligt med penge nu, så skal du selvfølgeligt også bruge dem fornuftigt. Kig på energimærket som en investeringsindikator. Jo bedre energimærkningen er, jo bedre en investering er hjemmet. Ikke bare vil dine løbende udgifter være lavere: du vil sandsynligvis også kunne sælge din bolig til en højere pris, hvis det engang bliver aktuelt i fremtiden. Danskerne bliver mere og mere grønne, og energimærket har en direkte sammenhæng med ens miljøpåvirkning. Et grønt hus vil derfor stige i værdi, hvor et med en ringe energimærkning kan blive svært at komme af med.