Jeg kender rigtigt mange mennesker, der ikke ved noget værre, end når de skal ud at finde gaver til venner og bekendte. Jeg kan til dels forstå det til julen, hvor man jo skal købe gaver til alt og alle, og budgettet begynder at komme lidt i knibe. Men ellers elsker jeg faktisk at købe gaver! Jeg er fuldstændigt modsat af de fleste andre mennesker, og kan blive helt hyperaktiv over, at skulle ud på gavejagt. I denne artikel vil jeg forsøge at dele lidt ud omkring mine tanker og strategier i forbindelse med gavekøb, så det også kan blive en energisk og gode oplevelse for dig.
Det første du skal gøre er, at sætte dig ned med papir og blyant. Rigtigt mange går bare ud til storcenteret når de skal købe gaver, og har ikke lagt nogen planer først. Det er en kæmpe fejl: for så ender man med at gå frustreret rundt fra butik til butik, uden at finde noget der rigtigt ”virker”, og så ender man med en knap så optimal gave. Hemmeligheden til et godt gavekøb ligger i planlægningen. Så sæt dig ned, og skriv alt hvad du kan komme i tanke om, omkring den person du skal finde en gave til. Skriv ned hvis de godt kan lide at ride på heste, eller dyrker en masse motion. Skriv ned hvis alt deres porcelæn er fra Royal Copenhagen, eller de har sølvskeer i skufferne. Alt hvad du overhovedet kan komme i tanke om, som denne person ejer eller gør, skal stå på sedlen når du er færdig.
Derefter lukker du øjnene, og forestiller dig hvordan en hverdag ser ud for personen. Det behøver ikke at være helt rigtigt: bare det indeholder så mange elementer som muligt fra din liste. Måske forestiller du dig, at de står op kl. 6 om morgenen, og tager ud på løbetur. Når de kommer hjem, så tager de et bad, og sætter sig derefter foran deres finde porcelæn, og spiser en omgang Cornflakes. Fortsæt historien, ind til dagen er slut, og din fantasi-person er gået i seng.
Nu skal du så tænke over, om der er noget du kunne købe til dem, der ville gøre denne forestillede dag endnu bedre? Kunne de bruge nogle indlæg til deres løbesko måske? Eller hvad med noget velduftende badesæbe, eller en morgenmadsskål fra Royal Copenhagen? Igen skal du bare skrive alt ned, du kommer i tanke om. Intet er for dumt eller tosset. Husk på, at alt kan være en gave, bare det pakkes i gaveæsker.
Nu har du en god liste med inspirerende muligheder. Du behøver ikke at vælge noget specifikt endnu: du kan bare gå rundt i centeret, og så vil der helt sikkert være ting, der fanger din opmærksomhed, fordi du har listen i baghovedet.